Rettigheder og pligter
Som medlem af kommunalbestyrelsen og udvalgene har du både rettigheder og pligter.
Du har pligt til at tage stilling i de sager, der forelægges kommunalbestyrelsen og udvalgene.
I praksis ses det, at et udvalgsmedlem meddeler, at han/hun ”tager forbehold” i udvalgssager, der skal forelægges magistraten eller kommunalbestyrelsen. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis sagen ikke har været drøftet i partigruppen endnu. Når sagen efterfølgende behandles i kommunalbestyrelsen, sker det nogle gange, at vedkommende undlader at stemme. Sker det, har medlemmet alligevel et retligt ansvar for flertalsbeslutningen.
Læs mere:
Som medlem af kommunalbestyrelsen har du initiativret på kommunalbestyrelsens møder. Det vil sige, at du har ret til at stille beslutningsforslag og spørgsmål til borgmesteren om kommunens anliggender.
Beslutningsforslag og spørgsmål skal sendes til juridisk afdeling til juridisk chef Oluf Engberg (Olen01@frederiksberg.dk) og juridisk@frederiksberg.dk - gerne med kommunaldirektøren (kommunaldirektoeren@frederiksberg.dk) som Cc senest tirsdag kl. 12:00 inden mødet om mandagen.
Hvis du bruger initiativretten sammen med andre, skal du oplyse, hvem det er, når du sender forslaget frem.
Når initiativet behandles på mødet, kan kommunalbestyrelsen afvise sagen, for eksempel hvis den er identisk med en tidligere behandlet sag, og der ikke er nye oplysninger.
Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at sagen skal behandles i et stående udvalg eller magistraten, hvilket er det typiske.
Som led i initiativretten har du herudover ret til at stille ændringsforslag i kommunalbestyrelsen og de udvalg, du er medlem af, samt at få disse til afstemning. Sidstnævnte forudsætter, at ændringsforslaget vedrører samme sag som hovedforslaget.
Hvis der er økonomiske aspekter i forbindelse med et beslutningsforslag - for eksempel hvis det mangler finansiering - sendes forslaget, efter udvalgsbehandlingen, til behandling i magistraten, inden det behandles i kommunalbestyrelsen.
Læs mere:
Som medlem af et udvalg har du ret til at standse, at en udvalgsbeslutning bliver udført. Det kaldes standsningsretten.
Når du bruger standsningsretten, skal du kræve, at sagen forelægges i kommunalbestyrelsen med henblik på at træffe en afgørelse.
Hvis du vil bruge standsningsretten, kræver det, at du siger det tydeligt på udvalgsmødet, og at det føres til referat.
Processuelle beslutninger og tilkendegivelser, hvor der ikke træffes en egentlig indholdsmæssig beslutning, er ikke omfattet af standsningsretten. Rene orienteringssager er derfor ikke omfattet.
Det sker dog, at en tilkendegivelse i en orienteringssag ændres til en egentlig indholdsmæssig beslutning som følge af et fremsat ændringsforslag. I sådanne tilfælde kan du således også kræve, at beslutningen standses.
Læs mere:
Som kommunalbestyrelsesmedlem har du ret til at gennemse eksisterende materiale, der foreligger i endelig form, hvis sagens afgørelse kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Det kaldes sagsindsigt. Sagsindsigt gælder også i sager, der har været behandlet i udvalg eller alene i forvaltningen.
En anmodning om sagsindsigt kan være skriftlig eller mundtlig, og den skal gøre det muligt at afgrænse, hvilket materiale du søger indsigt i. Anmodningen skal rettes til borgmesteren eller en direktør.
Sagsindsigten er bredere end aktindsigt efter offentlighedsloven, fordi den også omfatter interne dokumenter og fortrolige oplysninger. De fortrolige oplysninger, som du får adgang til via sagsindsigten, er omfattet af tavshedspligten.
Borgmesteren kan begrænse retten til sagsindsigt, hvis det er nødvendigt af hensyn til sagernes ekspedition, eller hvis der for eksempel er et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug eller andre vanskeligheder forbundet med at efterkomme anmodningen.
Da retten til sagsindsigt gælder eksisterende materiale, kan man ikke bede om en redegørelse. Det skal ske via retten om at bede om skriftlige redegørelser, som skal gå via KBS-spørgsmål eller et flertal i udvalget.
Læs mere:
Der findes to former for inhabilitet:
Generel inhabilitet
Gør sig gældende, hvis du ikke kan varetage en bestemt post, fordi du har interesser, et job eller en position, der vil føre til en række inhabilitetstilfælde. Generel inhabilitet forekommer dog sjældent i praksis.
Speciel inhabilitet
Gør sig gældende i en konkret sag, hvor du kan have en interesse, som gør, at du er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens eller udvalgets forhandling og afstemning om sagen. Du skal være opmærksom på reglerne om special inhabilitet undervejs i valgperioden.
Som kommunalbestyrelsesmedlem er du som udgangspunkt inhabil i en konkret sag, når:
- Du har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller hvis du tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.
- Din nærtstående (familie mv.) har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen, eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.
- Du deltager i ledelsen af eller har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald.
- Du tidligere har medvirket til en afgørelse i den aktuelle sag. Det kan for eksempel være i forbindelse med en klage.
- Der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om din upartiskhed.
Kommunalbestyrelsen henholdsvis det konkrete fagudvalg træffer beslutning om, hvorvidt du kan erklæres speciel inhabil. Det sker, før behandlingen af sagen begynder, da inhabiliteten betyder, at du er udelukket fra at deltage i alle stadier af sagens behandling. Du deltager selv i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om din egen inhabilitet.
Hvis du erklæres inhabil, skal du forlade mødelokalet under forhandlingerne, også selvom disse foregår for åbne døre.
Det er dit eget ansvar at gøre opmærksom på eventuelle forhold, som kan betyde, at du er inhabil i en konkret sag.
Hvis du er usikker på, om du kan være inhabil i forhold til behandlingen af en sag, kan du få en forhåndsvurdering fra forvaltningen inden mødet.
Læs mere:
Som kommunalbestyrelsesmedlem har du tavshedspligt i en række tilfælde. Det betyder, at du ikke må røbe fortrolige oplysninger, du kommer i besiddelse af som led i dit hverv, over for offentligheden eller uvedkommende personer – uanset hvordan du har fået adgang til oplysningerne (for eksempel som led i sagsindsigt eller via materiale på et udvalgs dagsorden).
Din tavshedspligt gælder også, efter du er udtrådt af kommunalbestyrelsen.
Det kan være strafbart at dele fortrolige oplysninger
Du kan blive straffet efter straffelovens regler, hvis du uberettiget videregiver eller udnytter en tavshedsbelagt oplysning, som du har fået kendskab til som led i dit offentlige hverv.
Hvad er en tavshedsbelagt oplysning?
En oplysning anses for fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en oplysning må anses for fortrolig og således er undergivet tavshedspligt.
De hyppigst forekommende typer af oplysninger, du vil støde på i forbindelse med dit arbejde som medlem af kommunalbestyrelsen, vil være enkeltpersoners private forhold, drifts- eller forretningsforhold eller det offentliges økonomiske interesser.
Det er ikke muligt at give en udtømmende liste over hvilke hensyn og interesser, der kan medføre, at en oplysning vil være undergivet tavshedspligt. Forvaltningslovens § 27 nævner dog følgende forhold, som medfører, at en oplysning er undergivet tavshedspligt:
- Enkeltpersoners private - herunder økonomiske - forhold. For eksempel oplysninger om helbredsforhold, strafbare forhold, indtægts- og formueforhold
- Tekniske indretninger eller fremgangsmåder om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives
- Statens sikkerhed eller rigets forsvar
- Oplysninger som ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolige
- Rigets udenrigspolitiske interesser
- Forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser
- Gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen. For eksempel en myndigheds interne kontrolforanstaltninger i form af revision, en myndigheds kontrolvirksomhed med hensyn til virksomheder og enkeltpersoner, interne overvejelser om en myndigheds fysiske planlægningsvirksomhed samt den politiske og økonomiske planlægning i videre forstand
- Det offentliges økonomiske interesser, for eksempel hemmeligholdelse af det offentliges fremstillings- og forretningsmetoder, besiddelse af teknisk- og forretningsmæssig viden (know-how), det offentliges indgåelse af kontraktforhold samt deltagelse i forhandlinger m.v.
Lukkede dagsordenspunkter
Tilsvarende vil en sag, der indeholder fortrolige oplysninger, blive behandlet for lukkede døre under kommunalbestyrelsens møde.
Forhandlinger i udvalg er underlagt tavshedspligt
Som medlem af et udvalg antages der at gælde en udvidet tavshedspligt. Du må derfor, som medlem af et udvalg, ikke gengive offentligt, hvad andre har sagt på mødet, da det betragtes som fortrolige oplysninger. Du har altså tavshedspligt hvad angår oplysninger, vurderinger og argumenter m.v., som er blevet fremført af andre mødedeltagere under udvalgsdrøftelserne.
Du må dog gerne referere fra et udvalgs forhandlinger over for medlemmerne af din politiske gruppe. Tavshedspligten gælder ikke for, hvad du selv har udtalt og foreslået under et møde – medmindre det i sig selv er tavshedsbelagte oplysninger.
Tavshedspligten gælder heller ikke for oplysninger om en sags faktiske omstændigheder, som eventuelt fremkommer under et udvalgsmøde. Her skal du dog være opmærksom på de almindelige regler om tavshedsbelagte oplysninger, som kan medføre, at du alligevel ikke må gengive oplysningerne.
Oplysninger om hvor mange medlemmer, der har deltaget i behandlingen af en bestemt sag samt oplysninger om, hvilke af udvalgets medlemmer, der har stemt henholdsvis for eller imod en beslutning, anses ikke for at være fortrolige.
Som kommunalbestyrelsesmedlem har du pligt til at reagere, hvis du bliver opmærksom på ulovligheder eller fejl i kommunens administration, for eksempel via en afgørelse fra den kommunale revision eller andre tilsynsmyndigheder.
Du har som udgangspunkt pligt til at varetage hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem i hele valgperioden. Der er dog mulighed for, at du kan blive fritaget.
Hvis du er valgbar, har du også pligt til at modtage valget. Hvis du som nyvalgt ønsker at blive fritaget, skal du senest ti dage efter valgdagen sende en anmodning til kommunalbestyrelsen med en begrundelse. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til din anmodning på et møde, der holdes snarest efter fristens udløb.
Kommunalbestyrelsen kan fritage dig, hvis den vurderer, du har en rimelig grund til at ønske dig fritaget, for eksempel din helbredstilstand, at du varetager et andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Samme kriterier gælder også, hvis du ønsker dig fritaget i løbet af valgperioden.
Hvis der gives afslag på fritagelse, kan du indbringe det for Indenrigs-og sundhedsministeren senest 14 dage efter, at afslaget er givet. Det gælder både som nyvalgt og i løbet af valgperioden.
Læs mere:
En arbejdsgiver kan ikke afskedige dig som lønmodtager på grund af, at du er kandidat til eller medlem af en kommunalbestyrelse.
Ligeledes har du som lønmodtager ret til fravær fra dit civile arbejde i det omfang, det er nødvendigt for, at du kan varetage pligterne som kommunalbestyrelsesmedlem.
Din ret til fravær omfatter dog ikke de tilfælde, hvor afgørende hensyn til, at arbejdet skal udføres, taler imod.
Læs mere: