Gå til hovedindhold

De juridiske rammer for arbejdet i KB

Her kan du læse om de juridiske rammer, som arbejdet i kommunalbestyrelsen og udvalgene er underlagt.

Indhold

    Den kommunale styrelseslov   

    Styrelsesloven er den grundlæggende lov om styrelsen af en kommune. Den handler blandt andet om borgmesterens, kommunalbestyrelsens og udvalgenes rettigheder og pligter samt styreformer i kommunerne.   

    Læs mere:  

    Styrelsesvedtægt  

    Styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommune fastlægger, hvordan kommunalbestyrelsen styrer kommunen. Det gælder blandt andet antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen, antallet af stående udvalg, udvalgenes arbejdsopgaver og formandsvederlag mv.   

    Læs mere:  

    Forretningsorden  

    Kommunalbestyrelsen vedtager Frederiksberg Kommunes forretningsorden, som beskriver, hvordan arbejdet i kommunalbestyrelsen skal foregå.  

    Læs mere:   

    Delegationsplan  

    Delegationsplanen beskriver hvilket niveau, hvorpå der træffes afgørelse i kommunalbestyrelse, magistrat, udvalg eller forvaltning i forskellige sagstyper.    

    Læs mere: 

    Øvrige rammer for kommunens opgaver  

    Der gælder følgende uskrevne forvaltningsretlige principper for kommunens virksomhed: 

    • Legalitetsprincippet er et princip om, at offentlige myndigheder skal have hjemmel til sin virksomhed - altså et retligt grundlag for at kunne agere. 
    • Kommunalfuldmagten er baseret på uskrevne retsgrundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse og afgrænser, hvilke opgaver en kommune kan eller ikke kan varetage. Ifølge kommunalfuldmagten er det for eksempel ikke en kommunal opgave at drive erhvervsvirksomhed. 
    • Lighedsgrundsætningen er et forvaltningsretligt princip om, at en myndighed skal træffe identiske afgørelser i sager med identiske omstændigheder. Der må ikke ske en usaglig forskelsbehandling. 
    • Officialprincippet er et forvaltningsretligt princip om, at en myndighed skal oplyse en sag tilstrækkeligt, inden den træffer afgørelse. 
    • Proportionalitetsprincippet er et princip om, at offentlige myndigheder ikke må anvende mere vidtgående indgreb end nødvendigt, og indgrebet skal være rimeligt i forhold til ønskede mål.    

    Derudover reguleres kommunens sagsbehandling og virksomhed af følgende hovedlove:  

    • Forvaltningsloven indeholder en række regler, som den offentlige forvaltning skal overholde i forbindelse med dens sagsbehandling, herunder for eksempel om partshøring og inhabilitet. 
    • Offentlighedsloven skal sikre åbenhed hos myndighederne, blandt andet ved hjælp af adgang til at søge aktindsigt i myndighedernes dokumenter.   

    Følgende myndigheder fører tilsyn med kommunen.  

    • Ankestyrelsen er en statslig myndighed, der fører tilsyn med kommunerne og fungerer som landets øverste klageinstans på velfærdsområdet. 
    • Folketingets ombudsmand er en kontrolinstans, som skal bidrage til, at den offentlige forvaltning handler lovligt og følger god forvaltningsskik.    

    Læs mere: